lørdag den 9. februar 2013

Slut med det pjaaat

Så er der blevet ryddet op i bloggen. Gad ikke se på de gamle indlæg om ligegyldige ting mere ;) nu vil jeg blogge omkring mit liv og min hverdag, det har jeg det bedst med. I mit liv er det selvfølgelig min datter, som er det vigtigste. Derfor fylder hun mest... også her :) jeg er på barsel lige pt. Derfor har jeg en masse (og ingen) ting jeg går og laver. Nogle dage er bare uoverskuelige pga alle de ting man skal nå og der ikke er nok timer i døgnet til at nå det hele, imens andre dage bare skal overstås og hvor timerne går aaalt for langsomt. Så her er et stykke af mit kedelige liv, velkommen til!

torsdag den 24. januar 2013

http://voresborn.dk/tumling-1-3/familieliv-og-parforhold/8366-le-gammeltoft-mor-i-2010erne

Okay... hvad så mand, var det lige mig jeg læste om? (dog uden at være DJ og radiovært)
Sad og kiggede på nogle artikler omkring mødre igennem årtierne, og fandt dette som bare er 100% de samme tanker jeg havde og de samme følelser der poppede op imens jeg var gravid. I 2010 er det meget normalt at blive gravid i en "sen" alder og prioritere ens uddannelse og karriere frem for familie og tryghed. I 1950'erne var det bare vigtigt at få en masse børn, for ellers var man ikke normal.
Nogle gange kan jeg godt føle som om, at jeg mister noget ved at blive mor. Nu kan jeg jo ikke komme til, at rejse jorden rundt. Nu kan jeg jo ikke feste hver weekend. Nu kan jeg ikke gøre de spontane ting, som og kører en tur til Thyborøn (?) eller tage ud og drikke en øl... Men, og hvad så? Det er også dejligt at finde ud af, at der er noget vigtigere end dødsdruk og fest, og noget vigtigere end en selv. Jeg kan da også godt rejse verden rundt senere hen, med A hvis jeg har lyst.
Det er vel meget normalt i denne tid, at føle sig på denne måde, pga at vi har så meget brug for at have kontrol over vores liv, og vores karriere er så meget vigtigere end alt andet. Usikkerheden omkring hvordan man vil klare, at give dette barn det bedste liv og om man ville kunne klare, at gøre en karriere færdig kommer frem, når man bliver gravid i en tidlig alder. Fordi det er så skide vigtigt at kunne skille sig ud fra mængden for at blive til noget, da der er så mange der allerede har opnået den "titel", og man vil jo gerne være "that special person".
Jeg tror ikke at det ville være ret anderledes hvis jeg var 25. Jeg ville have mere livserfaring, dog er jeg ikke sikker på om jeg ville have taget mig sammen og gjort noget ud af mit liv. Jeg føler, at A er den der får mig til at ville opnå noget i mit liv. Hun er min inspirationskilde. Hun er min stjerne :)
Det blev noget "blah blah" det her, men det kommer sikkert til at være sjovt at læse det om et par år ;)

tirsdag den 8. januar 2013

Sommer

Hvorfor er mit problem altid penge? om jeg er på SU, arbejder eller er på barsel. Det er sgu da utroligt! Savner ellers at være på SU, selvom det heller ikke var særlig meget man fik, men der kom i det mindste en fast "løn" ind på kontoen hver måned! nok om penge. Er rimelig træt af at mit barn nægter at sove. Hun har vænnet sig til at sove udenfor, så når hun sover inde - Nooo mamma, it's playtime!!
Vil til at lede efter billetter til et dejligt varmt land til sommer.

Ville ønske, at jeg skulle tilbringe sommeren på en eksotisk ø:


& sidde og chille lidt på strandpromenaden


Men kommer sikkert bare til at sidde og glo på sådan nogle her


 Og dette bliver det mest eksotiske vi kommer til at opleve

Hihi

onsdag den 2. januar 2013

Baby sover til middag, eller hun ligger i hvert fald og stirrer på sin nye uro som hun fik i julegave :) så har man lidt tid til at rydde op og blogge lidt. Og fyrrer (!), herude på landet skal man fyrrer for at have varme. Ja, så gammeldaws er vi.
Jeg havde tænkt mig at gå en lang tur med bebs, men jeg aner simpelthen ikke hvor jeg skal gå hen... kunne jo gå hen til min svigermor som bor omkring 5 km væk herfra, men det er langs en landevej, uden fortov, så det tør jeg næsten ikke! Savner godt nok at bo inde i byen, hvor man bare kan gå hen til alt. Her har vi ikke engang en brugs. Den nærmeste ligger 4 km væk, i en helt anden by. Jeg er, og forbliver et by-menneske. Så nu må vi se hvor lang tid dette holder. Vi kan jo heller ikke flytte hele tiden, selvom at det kunne være fedt! måske ender det med, at vi flytter til Spanien, men så skal vi lige være færdige med hver vores uddannelse først. Dét er da noget jeg vil drømme mig til!

Nytårsaften var et hit herhjemme! aldrig har jeg oplevet et mere roligt nytår ;) den bestod af massere af god man, romantik og i seng klokken 1, haha. Man er vel nybagt mor! vi gjorde os allesammen fine (selvom man er hjemme skal man ikke ligne noget der er løgn) og lavede mad sammen, og bebs faldt i søvn da der skulle spises, så mutti her kunne lige drikke et glas rødvin. Så lækkert! det er jo ved at være et år siden jeg sidst smagte vin. Alt i alt, blev det til en super god aften!


Billeder af vores nytårsaften



mandag den 31. december 2012

2012, året hvor jeg blev...

Jamen dog, jamen dog. Så blev man mor! det er godt nok ved at være 2 måneder siden, men har heller ikke følt mig klar til at blogge, hverken i løbet af graviditeten eller før nu.
Jeg fødte den dejligste pige den 5.11.12, efter en rigtig lang proces med veer (32 timer) kom hun endelig ud til mig. Den første måned som mor har jeg bare kørt på "overskuds knappen". Føler først at det er nu jeg er begyndt at slappe af, da vi nu er startet med at komme ind i en daglig rutine og vi er så småt begyndt at lærer hende at kende. Eller i det mindste kende hendes behov (bryst, underholdning og sove ;)). Hun er en lille Diva-prinsesse, som jeg kalder hende. Der skal altid være gang i den og hun vil helst hænge på mor eller fars arm hele dagen! hun er en rigtig fest-abe (men det har hun jo heller ikke fra fremmede?). Det har været noget af en forandring i mit liv at få min lille pige, desværre ikke kun positivt! har taget afstand fra mange veninder og synes at jeg burde få nogle slag over nallerne pga dette. Så mine nytårsforslag til 2013 er at være bedre til at kontakte mine veninder, være den bedste mor i hele verden og finde ud af hvilket studie jeg vil starte på efter sommeren (?), da jeg VIL have mig en uddannelse.

Billeder af min lille prinsesse